Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Første flyvetur

Første flyvetur

Bedsteforældrenes første flyvetur/René Dumont, Korsør

Da mormor og morfar skulle prøve at flyve for første gang.
Vores oplevelse med Air Greenland går tilbage til februar måned 2007.
Vi havde på daværende tidspunkt været på skiferie hvert år siden 1987, blandt andet i Sverige og Tyskland men de seneste år i Norge. I forbindelse med skiferien i 2006 besluttede vi os for at prøve noget nyt – vi ville se Grønland det efterfølgende år.

Turen var en fantastisk oplevelse. På de 5 dage nåede vi en masse ting. Vi var i fjeldet (både gående og i turbus), vi kørte med hundeslæde, så moskusokser, var på Indlandsisen, så nordlys, osv., osv.

Turen derop fra København foregik i en Airbus 330 fra Air Greenland, og det var i sig selv en helt speciel oplevelse for vores mormor og morfar. Det var nemlig første gang, de skulle prøve at flyve.

De var begge meget begejstret over den meget fine service, den behagelige flyvetur (selv lidt turbulens under landingen i Kangerlussuaq kunne ikke fjerne glæden) og den venlige betjening.

De taler stadig om turen, og vi er sikre på, at flyveturen Air Greenland har været medvirkende til, at vores ”ski”-ferie i Grønland blev en helt fanatisk oplevelse.

De vedlagte foto har jeg taget, da vi steg ud af flyet i Kangerlussuaq . På trods af årstiden, var der ikke meget sne. det havde føn-vinden fjernet ugen før, men det gav os jo blot mulighed for at se lidt mere af de "nøgne" fjelde.