Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Kaffemikker

Jubilæumskaffemikker

En væsentlig del af vores aktiviteter i forbindelse med Air Greenlands 50 års jubilæum i år er, at der arrangeres kaffemikker i lufthavne og heliporte over det meste af landet. Enkelte stationer arrangerer det selv, men de fleste steder er jubilæumskoordinator Karen N. Borris Juhl, både med i forberedelserne og deltager også selv i arrangementerne.

Over 5000 fejrede Air Greenland i weekenden

Se billeder fra kaffemik

Årets første kaffemik blev afholdt i Narssarssuaq, i forbindelse med ”Kunuunguaq”s sidste atlantflyvning (UAK-CPH), og  i perioden 8.-13. maj var Karen på turne med lagkager, udstillingsvæg og godt humør til  Ilulissat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Aasiaat og Kangerlussuaq. Du kan læse mere om beretningen nedenfor.

8. maj: jeg landede i Ilulissat kl. 14.30, hvor kaffemikken allerede var i fuld gang. Stationschefen og hendes medhjælper, havde travlt med at servere lagkage, kaffe, te, juice og småkager i lufthavnen. Der blev serveret knap 500 stk. lagkage til byen. En stor tak for indsatsen og forarbejdet, tak for alle de ophængte invitationer i byen. Grundet dette engagement, kom der så mange mennesker.  Flyvepladschefen i GLV, havde åbnet for flyvepladsen, i de perioder, hvor der ikke var flyvninger, så byens befolkning kunne komme ud og kigge på fly, helikoptere og hangar. Det var der en masse børn med forældre, der benyttede sig af.
Stationschefen havde tilmed pakket en pose, med lagkagekniv og servietter med jubilæumslogo, sukker og "immuusat” (mælkepulver)–til brug i Qeqertarsuaq. Det fik jeg brug for deroppe.

10. maj: Turen går videre til Qeqertarsuaq, som desværre ikke har bageri i byen. Derfor måtte de forudbestilte lagkager, hentes tidlig morgen i Ilulissat Bageri, for derved at komme videre ombord på s-61´eren til Qeqertarsuaq. Jeg ankommer med et kæmpe udstillingsmateriale, kæmpe lagkager, bagage og company mail. Da jeg henvender mig til skranken for at checke ind, bliver lagkagerne taget ud af hånden på mig og den hjælpsomme chauffør, fra Hotel Arctic. Traffikassistenten satte dem ind på kontoret og fik hendes kollega til at hjælpe lagkagerne og udstillingsmaterialet på 28 kg, ud i s-61´eren. Lagkagerne og jeg, fik vores eget sæde og en hyggelig rystetur .

Jeg lander kl. 9.20. Jeg har ca. 40 minutter til at købe ind til en hel by (det er svært at estimere antallet) og anrette lagkagebord. Flyvepladschefens søn, kører mig til Pilersuisoq. Fra kl. 10 er der fyldt til bristepunktet i den lille heliportbygning. Vuggestuerne og folkeskolen har set og hørt jubilæums-kaffemik reklamerne og har glædet sig til at komme. Ældrehjemmet hyggede sig og sad og grinte og fortalte historier. Der er glæde over at se så store lagkager i byen, flag og små flyvemaskine-pins blev delt ud. Flagene var meget populære.

Kl. 17.00 slutter kaffemikken, hvor de sidste gæster går. I perioden hvor kaffemikken foregår, nåede jeg at købe ind 2 gange i Pilersuisoq. Jeg løb nemlig tør for juice og skeer. Der bliver pakket sammen og ryddet op. De resterende juice og småkager, bliver pakket ned til næste destination: Qasigiannguit

11. maj: Kl. 09.40 afrejse Qasigiannguit med stop i Aasiaat ca. 4 timer. Grundet forsinkelse, blev det til ca. 5 timer. Denne tid blev brugt til indkøb til Aasiaat kaffemik den 13. maj. For god ordens skyld, en up-date med bageren mht. lagkager, der gerne skulle være klar til den 13, som var en helligdag. Koordinering med medarbejderne, som ville hjælpe forberedelserne til dagen. Opdækning, lave kaffe, te, afhentning af varer og lagkager etc.

Ankomst til Qasigiannguit. Hilste på flyvepladschefen og hans kollega, Taatsi. Jeg fik hurtigt afleveret bagage på hotellet og direkte hen til Pilersuisoq bagefter, for kaffemik-indkøb og snak med bageren, som skulle lave lagkager til næste dag.

12. maj: Kl. 09.30 afhentes varer og lagkager i Pilersuisoq. Hotellet var behjælpelig med kørsel og udlån af deres kaffe- og tekander. Kl. 10.30 kommer de første 3 gæster. (Der er ingen kaffemaskine i bygningen, da Hans og Taatsi har deres egen automat inde på kontoret. Tak for udlån af privat kaffemaskine!) Mange timer senere, og kun få gæster mere, beslutter jeg mig for at ringe til byen. Med hjælp fra stationsleder (som kunne de fleste telefonnumre i hovedet!) ringer jeg til Tele, fabrikken, skolen, efterskolen, RAL, og et par andre vilkårlige numre fra telefonbogen. Der kommer en del, men der er stadig meget lagkage, kaffe  og juice tilbage. Kl. er snart ved at være 16.00. Jeg får et lift ned til Pilersuisoq, hvor jeg inviterer de kunder, som handler ind. De ansatte bliver også inviteret og de lover at sige videre til kunderne, at der er ”kaffemik på heliporten”. Det er trods alt kun en lille gåtur, på ca. 10-15 minutter. Solen skinner. Det er lunt. Der kommer flere mennesker og folk er glade. Mange kigger og fortæller hinanden historier, ud fra billederne på jubilæumsstativet i bygningen. Små babyer med familie, ældre mennesker, politimanden og tandlægen kommer til kaffe. Mange takker, for at Airgreenland kommer op og ”slutter sæsonen  af”  med kage, da der er sidste flyvning indtil den 1. december.

Kl. 17.05 ankommer den sidste gæst, en 10 årig dreng, som får en stor lagkage med hjem til familien. Han hedder René og kan fortælle mig om et billede på udstillingsvæggen, Marmorilik, hvor hans far havde været oppe for at arbejde. Rene var med dengang, og fortalte hvordan man kom op til ”Den sorte engel” og hvilken helikopter der opererede der. Så blev jeg dét klogere, og kunne fortælle det videre til næste kaffemik! De to store lagkager, som ikke blev spist, blev afleveret til efterskolen og til hotellet. Efterskoleeleverne, som er i gang med aftensmaden, jubler! Nedpakning af udstillingsstativ, rester af uåbnede juicekartoner  etc. tages med til Aasiaat-kaffemikken næste dag.

13. maj og egen fødselsdag: ankomst til Aasiaat kl. 10.00 – direkte ud fra flyveren og ind og skære i de nybragte lagkager fra Pisiffik, uddeling af flag til de mange, allerede ankomne gæster. Samtidig ind-checkning af udstillingsstativ, flag etc. til Kangerlussuaq, aflevering af kasse fra Qasigiannguit med paptallerkener, skeer, småkager, sukker osv. til direkte brug. Jette overtager med arrangementet, da jeg stiger ombord som den sidste passager, videre til den næste kaffemik i Kangerlussuaq.

Jeg møder op til en fantastisk bordopdækning, med flotte og mange lagkager i den store ankomsthal. Medarbejderne, mine kolleger, springer til, trods deres egen travlhed og hjælper med at samle udstillingsstativet. Gæster såvel som medarbejdere, er i fuldt humør. Der skæres og uddeles lagkage hele dagen. Der er printet billeder ud af flådens mange flyvemaskiner. De er hængt op på væggene i ankomsthallen, samtidig med at børnene kan kigge på billeder på stativet.

Det er fantastisk at lære kolleger og nye mennesker  at kende på vejen, især at møde de personer, som er så engagerede i at hjælpe og yde en ekstra indsats. Tak for hjælpen. Desuden har jeg lært og set, at ”Tilgængelig service, ”Respektfuld åbenhed”, ”Gensidig problemløsning” og ”Kommerciel logik” fungerer i bedste stil.

24. august: Afgang fra Nuuk til Upernavik via Ilulissat. Det er tirsdag og dejligt flyvevejr. Da jubilæumsbladene lige er ankommet fra Danmark, bliver de prioriteret som håndbagage, og håndbagagen ryger i kufferten. Disse jubilæumsblade vil jeg dele ud i flyene på vej til kaffemikken, og på lufthavnene. Vi nærmer os Upernavik. Den fantastiske by med rigets højestbeliggnede landingsbane; 110 meter over havets overflade. Det er overskyet med få klare ”huller”. Kaptajnen melder, at hvis vi ikke kan lande 2. gang vender vi næsen på vej tilbage til Ilulissat. Vi er i luften over Upernavik i over 1 time. Passagerne holder vejret 2. forsøg, som ikke gav positivt resultat. Vi er alle skuffede og får os en glædelig overraskelse, da min medpassagerer pludselig siger, at ”flyet vender tilbage igen!” Han kan kende fjeldet vi flyver hen mod, som vi knap kan se. Pludselig dykker flyet ned i e hvid vattet sky og vi kan intet se, i flere minutter. Der er fuldstændig stille i kabinen. Vi lander i en perfekt ikke-bumpende- fornemmelse, og alle passagerne klapper, selv turisterne, og vi går glade ud i ”lufthavnen ovenover byen”. Vi er to timer forsinket, men alle er lettede. Jeg finder ud af, at min kuffert er strandet i Ilulissat. Kl. er 18.00 og byens butik er lukket. Jeg mangler min håndbagage, som er i min ”mistede” kuffert, som skulle have beriget mig med: let mad, kamera, toiletsager pc, mobiloplader og uniform, til kaffemikken næste morgen. Jeg er ved at dø af sult og finder en kiosk, for at se efter tandbørste, shampoo, aftensmad osv. Jeg kommer ud af kiosken med det nærmeste jeg kunne finde af nævnte produkter: Pistacienødder (udløbede), slik og knorrs suppe…jeg er belevt indlogeret i Upernavik Seafoods hus. Meget flot og tæt på lufthavn.

25. august: Kaffemik Upernavik, kaffemikken starter først kl. 12.00. Jeg går i Pilersuisoq og snakker med bageren som har lavet kæmpe lagkager, og vil bringe dem op til lufthavnen. Der købes ind, juice småkager og engangskrus.
Lufthavnen bliver pyntet op. Jeg hører radiospottet med kaffemikken. Alle synes at have hørt, at ”Airgreenland kommer til byen..” kl. 12.05 er lufthavnen fyldt med, måske, hele Upernavik by! Der bliver ønsket til lykke, sunget fødselsdagssang, tegnet en masse flotte tegninger af alle børnene, babyer får bamser med Airgreenland logo på. Børnene får uddelt præmier, i form af kortspil og kasketter.
Jeg mangler mit kamera. Jeg spørger en fremmed mand, om han vil tage ekstra billeder af kaffemikken, og sende dem til min mailadresse? Det vil han gerne og får mit kort. Klokken nærmer sig de 15.00, hvor jeg skal videre til næste destination til Uummannaq via Qaarsut. Jeg pakker sammen og gør rent. Min kuffert dukker op, da flyet fra Ilulissat lander!
Jeg stiger ombord på flyet og ankommer til den smukke by, Uummannaq. Min kuffert er forsvundet igen...Taget af i Qaarsut og sendt videre til Ilulissat! Jeg hilser på stationslederen og vi snakker om de praktiske ting til mine forberedelser til næste dag.
Jeg ankommer til hotellet i Uumannaq, som er meget hyggeligt og har de sødeste ansatte fra Filippinerne. Jeg må håndvaske mit tøj på værelset, så det kan nå at tørre til næste morgen. Jeg tager til Pilersuisoq med plakater og bladene, som jeg kan hænge op og uddele på vejen. Efter jeg har handlet ind til kaffemikken til næste dag, går jeg tilbage til hotellet. Og ser på byen, som hastigt er blevet udsmykket af røde plakater rundt omkring. Jeg møder mange varme og søde mennesker.

26. august: Kaffemik Uummannaq, Kl. er lidt i 8. Jeg spiser morgenmad og haster ned til bageren for at se, om kagerne til kaffemikken er lavet. Desværre er der kun lavet to små kager, den misforståede A3 er blevet til A4 størrelse, til nok i alt 12 mennesker. Jeg beder om at få lavet verdens største lagkager, så hurtigt som muligt, da det jo skal serveres til hele byen om inden ret længe. Det er de søde at klare.
Der kommer rigtig mange mennesker. I øjenfaldende er mængden af børn, som kom fra Børnehjemmet. Søde drenge og piger, som sad og tegnede, spiste kage og grinte,  i 3 timer! Jeg afholdte en tegnekonkurrence og lavede ”paggaa” fordi der var for mange ”vindere”. Der var god stemning hele dagen. Kl 17. sluttede kaffemikken.
Der bliver ringet fra Ilulissat lufthavn, der spørger, hvor de skal sende min kuffert hen. Jeg siger, den endelig må blive hvor den er, da jeg ankomemr til Ilulissat i morgen.

27. august: Kl. 06.00 står jeg op. Kl. 06.50 afhenter jeg en stor kage fra bageren, som skal med helikopteren til Qaarsut. Kl. 08.04 afgår 212´eren fra smukke Uumannaq. Jeg ankommer til Qaarsut med en uskadt kage, som har ligget i halepartiet på helikopteren. Folk synes det er sjovt, at jeg har lagkager med i s-61 (de havde læst det i et blad) og nu 212´eren.
GLV personalet i Qaarsut lufthavn er klar med at hjælpe med ”transport til byen, eller indkvartering, hvis jeg nu skulle strande” Jeg gør klar til næste kaffemik og bliver kørt ind til Qaarsut Medborgerhus, som ligger 4-5 km væk fra lufthavnen. Her kommer der også mange glade, især ældre, mennesker. Børnene ankommer først lidt i kl 14, da de har været i skole. Jubilæumsbladene læses og der grines. To kvinder kommer og afleverer svarene på bladets quiz til mig. De er i meget god tid, for sidste frist er først til december ;o) Desuden en pose frosne sortebær, ”om jeg ikke vil tage dem med til hendes far, som arbejder i GLV i Ilulissat”. Det er jo alligevel på vejen, og jeg har ikke så meget bagage.
Jeg bliver afhentet af GLV, lige da sidste kage er delt ud. Jeg ankommer til Ilulissat og der er gensyn med min mistede kuffert. Jeg ankommer i et stormfuld vejr, tilbage til Nuuk, søndag eftermiddag.

Kaffemik med forhindringer
Tirsdag den 10. august: Ankomst til Ilulissat med overnatning for at få videre forbindelse mod Qaanaaq. I Ilulissat skal der forberedes til kaffemik, indkøb af div krus, juice osv, da der endnu ikke har været skib i Qaanaaq. Laminering af opslag fra den nye jubilæumsavis, til Medborgerhuset, hvor kaffemikken skal holdes (lufthavnen ligger ca 4 km væk fra byen, som ikke har taxa).
Månedsvinderen af fotokonkurrencen, som tilfældigvis bor i Ilulissat, bliver kontaktet og modtager sin jubilæumsgave.

Onsdag 11. august: Afgang med ”kysthopperen” til Qaanaaq. kl. 07.50. Ankomst til Upernavik. Desværre er der teknik på DASH-7. Der er ingen reservedele – derfor afventes afventes Twin Otter fra Nuuk, som kommer med delene.
Mange passagerer, som har ventet længe på at komme til Qaanaaq er forventningsfulde. Blandt passagererne er blandt andet en ”selvudnævnt delegation”, hvoraf to af personerne er Knud Rasmussens efterkommere. De skulle til Qaanaaq og Thule for at fejre 100 året for oprettelsen af handelsstationen i Thule. Den 19. august 1910 ankom Knud Rasmussen og Peter Freuchen til North Star Bay i Kap York distriktet og påbegyndte byggeriet. Delegationen havde fået lov at komme og holde foredrag for indbyggerne på basen. Pædagogisk forklaring på hvorfor vi ikke kunne flyve og lidt sightseeing i Upernavik. Vi sidder fast i byen over 8 timer. Desværre er lufthavnen i byen det eneste sted med stole, hvor man kan sidde og læse og slappe af og hvor der desuden er offentligt toilet. Stationsleder Anna er fuld optaget af mange faktorer, men klarer sig eminent i stressede situationer. Flymekaniker Thomas Dalentoft og jeg låner bilen og tager hurtigt til Pilersuioq. Jeg tømmer bageren for kager, som vi deler ud til mængden af utilfredse folk i lufthavnen. Lidt senere deles der flymad ud (sandwiches) da det ellers ville gå til spilde. Pilot Preben og Lars går smilende rundt og snakker lidt med passagererne.  Flere passagerer er utålmodige og vil videre NU, nogle har ringet til Qaanaaq og hører mht. vejret og kan ikke forstå, at vi ikke flyver videre. Men vi når ikke til Qaanaaq i dag og returnerer i stedet til Ilulissat.

Torsdag 12. august: (Dagen for kaffemik i Qaanaaq)
Forventet afgang kl. 10.30. Vi afventer nærmere info. Der er lav tåge i Ilulissat. Flyet fra Kangerlussuaq kredser rundt over lufthavnen i over 2 timer. Flyet returnerer til Kangerlussuaq, da der ikke er mulighed for at lande. Nærmere info kl. 12.00, nærmere info kl. 13.00 Passagerer er sultne og misfornøjede. Nogle passagerer fra Danmark spørger mig, hvad tid tågen letter (?!) jeg smiler og siger ”kl. 15.43, men der er kun sigtbarhed nogle steder i området…”, nærmere info kl. 15.00 og sidste info, nu kl. 20.00. Vi bliver kørt til Hotel Arctic for at spise sen frokost. Isaaq Odaq, fra Qaanaaq, bliver i dag 70 år - jeg sætter et flag på bordet og manden bliver meget rørt og stolt. Alle hygger sig, trods alt, og bliver senere indkvarteret - med sørgelig besked om: næste afgang: lørdag. Jeg har i forvejen ringet til stationslederen i Qaanaaq, til Pilersuisoq og en medarbejder fra kommunen, så de var forberedte på, at jeg ikke ville kunne ankomme til tiden. Disse personer bliver min redning, da kaffemikken i mit fravær bliver koordineret til et kæmpe 13-tal af: Jens fra Pilersuisoq, Jesper fra GLV og Aviaaja fra kommunen. I fællesskab uddeler de kager, flag, balloner, kasketter og så videre. Gaverne blev sendt op 2 uger siden, hvis nu der blev teknik eller dårligt vejr.  Der bliver delt gaver ud til mange børn og de holdt en mindre tale på baggrund af udklip fra vores. Der er kun lidt te og kaffe tilbage ved slut. Doneres til medborgerhuset. Der har været fuldt hus grundet opslag Qaanaaq og radiospots på kysten.
Det besluttes, at det er for risikabelt mht tidspunkt og vejr, at tage turen til Thule. Jens Ole må derfor overtage kaffemikken i Thule. Der vil nemlig ikke være afgang fra Qaanaaq til Thule før tirsdag, og der er kaffemikken for længst overstået.

FREDAG 13 august: Jens Ole ringer tidlig morgen og vil sætte en ekstra helikopter ind mellem Thule og Qaanaaq. Igen billetændring. Ompakning, forberedelse af opslag og klar til afgang alligevel næste morgen.

LØRDAG 14. august Kaffemikdag i Thule: Vi checker endnu engang ind, folk er faktisk glade i dag, og har troen på, at vi i dag når frem.
Vi ankommer endelig til Qaanaaq! Det lykkes - solen skinner, og der er over 20 grader. Det er ugens, nu månedens højdepunkt, og lufthavnen er propfyldt med mennesker.
Jeg siger farvel til ”mine passagerer” og ønsker held og lykke til de videre rejsende. Jeg  stiger ombord på 212´eren til Thule, sammen med en anden passager, som skal arbejde for Tele. Han slap for at vente i Qaanaaq helt til på tirsdag. ”Delegationen af Knud Rasmussens efterkommere” er glade, de når hvad de skal i dag. Jeg ankommer til Thule og bliver modtaget af Jens Ole. Der bliver købt ind i basens butik og hængt opslag op: ventesalen i HG 4, blev det mest pyntede nogensinde. Jens Ole var i slips og uniform. Meget flot! Selveste Base Commanderen ankommer med følgesvend og håber på et stærkere samarbejde mellem Air Greenland og USAF. Der kom også et par andre nysgerrige amerikanere. Det var vist deres første kaffemik? ”Dining Hall” havde leveret 2 store lagkager til dagen. Der kom en masse forskellige mennesker, som var rigtig glade for at blive fejret, så langt nordpå.

6. november: NUUK
Forberedelserne til denne kaffemik er en smule mere omfangsrige, end de tidligere afholdte kaffemikker på Kysten. Der skal dog ikke rejses og pakkes, eller koordineres med forskellige stationsledere og sendes fragt etc.
Denne gang skal det foregå i storbyen, og ikke i lufthavnen.
Programmet for dagen er lavet i samarbejde med diverse bands og kor. Der laves plakater i samarbejde med reklamebureau, radiospots med Nuuk FM og opslag på hjemmesiden. Nanook, som er det første band der skal spille, melder ud på deres fanclub site, at de spiller i samarbejde med Air Greenland og at arrangementet er gratis for alle. Vi får en fotograf til at komme og tage billeder af dagen.
Katuaq kulturhuset i bymidten, er booket. Der er koordineret med forskellige leverandører i byen, mht. storindkøb og afhentning af det bedste tilbud – og levering af varerne. Med stor hjælp og ekspertise fra kantinechefen i Air Greenland, lærer jeg hurtigt, hvilke leverandører der er de bedste og billigste. Der kommer desuden en masse forslag til, hvad der kan gøres bedre og hvad der mangler til det store kaffebord. Jeg snakker med lagerchefen på arbejdet, får lov at låne minibussen til transport af jubilæumsstativ, småkager, kasser med servietter, bolsjer, jubilæumsmagasiner etc. og får det leveret til Katuaq. Katuaqs informationskoordinator og vores unge chauffør fra lageret, hjælper til med at slæbe de tunge kasser, med et smil og selvfølgelighed. Det er fedt.

Da dagen nærmer sig sætter jeg et opslag op på arbejdet med en anmodning om frivillig arbejdskraft. Til min store glæde, får jeg i løbet af et par dage, 14 ansatte tilmeldt, som meget gerne vil hjælpe til om lørdagen.

Det estimeres at der kommer omkring 2500 mennesker og opefter – meget svært at sige, afhængig af vejrforhold, og andre aktiviteter i byen, som sker samtidig med vores arrangement i Katuaq. Der bliver lavet 100 kager og serveret sikkert lige så mange liter kaffe og juice. Der bliver bestilt ekstra kager, som kan tøes op inden for 1 time, hvis vi skulle løbe tør.

Der skal laves tegne- og legokonkurrencer for børn. Indkøb af ekstra lego og samlemåtter som børnene kan sidde og bygge på, bliver købt ind og bragt til Katuaq. Der skal desuden indkøbes til børnenes præmier. Så der bliver købt en masse forskellige børne-cd´er.
Alle de frivillige får en mail, med beskrivelse af, hvordan dagen kommer til at foregå, dresscode og forskellige arbejdsopgaver der klares fra 10-15.00. Da der skal pyntes op i Katuaq, mødes vi alle sammen 30 min før vi åbner dørene. Flag og balloner blev hængt op, alle børnenes tegninger fra kysten blev hængt op på den store væg, ved indgangen, så alle kunne se de flotte tegninger. Alle frivillige er mødt op i hvid skjorte og keystrap, rødt slips og kvinderne får rødt silketørklæde på. Vi deler os op i grupper, som skal står for legehjørnet med børnene, kageskæring, indgangene og generel oprydning, skraldespande der skal tømmes etc. Katuaqs personale hjælper med servering, kageskæring og kaffeservering -Vores direktør, Michael Binzer, stod i mange mange timer og serverede te og kaffe for borgerne sammen med os. Omkring kl. 14.30 uddeles der gaver til alle de tålmodige børn, der sammen med deres forældre står og håber på, at det er deres tegning eller legofigur, som bliver valgt ud. Jeg står med tørklæde for øjnene og udvælger tegninger og figurer i blinde.
Radiospots, plakater, Nanooks hjemmeside (fanklub som har nævnt Air Greenland afholdte gratis børnearrangement) har klart været den afgørende faktor til, at der mødte folk så talstærkt op. Da Nanook skulle spille kl. 11, var der allerede fuldt hus omkring kl. 10.45. Kaffemikken var en stor succes. Vi løb ikke tør for kager. Faktisk var der 5 store kager tilbage ude i køkkenet. Der blev estimeret, at der har været serveret omkring 7000 stykker kage og ca. 78 dåser småkager til hele byen. Folk er glade og tilbagemelder at det er et godt arrangement.

De varmeste hilsner,
Jubilæumskoordinator
Karen Borris Juhl