Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

4 korte historier

Under flyvning med S-61 i 1966 fra Sdr. Strømfjord via Holsteinborg til Egedesminde, strandede vi i Holsteinsborg på grund af vejret. Både besætning og passagerer blev indkvarteret på det lokale Gæstehjem. Opholdet varede på grund af vejret nogle dage. Samtalerne ved middagsbordet gik på, hvornår man kunne komme videre. Passagerer der ikke var vant til at rejse i Grønland var meget utålmodige og kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke kunne komme videre. Nogle passagerer, som havde rejst meget på Grønland før helikopternes ankomst, kunne trøste med at det var meget behageligere, end dengang man med hundeslæde måtte søge ly for snestormen i telte.

Maj måned 1967 løb man tør for toiletpapir i Upernavik, da skibe ikke kan besejle Upernavik om vinteren på grund af isen, og Grønlandsfly ikke normalt befløj Upernavik, måtte man sende en S-61 helikopter fyldt med toiletpapir til byen.
På hjemvejen under mellemlanding i Umanak blev vi informeret om at helikopterne havde fået flyveforbud på grund af helikopteruheld i Godthåb, da der ikke fandtes heliport i Umanak landede vi på isen ved byen, efter 4 dages ophold, begyndte isen at smelte. Det blev besluttet, efter at have søgt om dispensation for flyveforbuddet, at flyve helikopteren op på land.
Efter yderligere 5 dejlige dage i Umanak blev flyveforbuddet ophævet, og flyvningen kunne fortsætte sydpå.

Juli måned 1966, indløb der melding fra en mand i Narsarsuaq, han kom fra indlandsisen i medtaget tilstand, han havde efterladt en mand med et brækket ben inde på indlandsisen, manden havde brugt et par dage for at komme til Narsarsuaq og bad om hjælp til at redde sin kammerat, der stadig lå på indlandsisen.
Vi blev i Godthåb informeret om sagen og fløj straks med en S-61 til Narsarsuaq for at hente manden, der havde efterladt sin kammerat. Vi fløj derefter ind på indlandsisen for at hente den uheldige, der havde brækket benet, han viste sig heldigvis at være i nogenlunde god form, da det var lidt vanskeligt at lande på isen, da der var en skorpe ovenpå den blødere is, var vi nødt til at holde helikopteren let på isen, så hjulene ikke sank ned i sneen gennem isen, det var derfor vanskeligt at få manden hen til helikopteren, da den nedstrømmende vind fra helikopterens rotor gav en kraftig vind væk fra helikopteren i den glatte is.
Det lykkedes dog efter flere forsøg at få manden om bord og transporteret til Narsarsuaq.

Under ruteflyvning med S-61 fra Godthåb til Narsarsuaq februar 1966, blev vi informeret om at en østtysk trawler, der lå et godt stykke vest for Julianehåb, havde en kvæstet fisker om bord. Vi fløj straks ud fra Julianehåb til trawleren, da vi ikke som flyvevåbnets helikoptere har kran på siden, kunne vi ikke hejse den tilskadekomne op fra trawleren.
Vi måtte lande på havet og besætningen på trawleren måtte sejle den uheldige fisker over til helikopteren i gummibåd. Derefter blev den uheldige fisker fløjet til Godthåb.