Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Min oplevelse i vinteren 2008

Min oplevelse i vinteren 2008.

Vi ved alle sammen, at vi på vores arbejdsplads af og til kan møde kritik fra kunderne omkring virksomheden. Men man føler nogle gange, at kunderne kritiserer, bare for at kritisere. Dette resulterer i, at der er færre komplimenter. Jeg vil derfor gerne fortælle min positive historie, som jeg har oplevet med Air Greenland.

Jeg havde, i egen interesse, søgt på kurser i Danmark på internettet, som jeg meget gerne ville deltage i, et kursus som sælger. Fordi jeg havde nok penge til at tage på kurset, bestemte jeg mig for at tage af sted i starten af april, hvor kurset skal foregå.. Jeg skulle afsted i slutningen af marts og tage tilbage den 7. april efter kursets afslutning.

Jeg var spændt, da tiden nærmede sig og glædede mig. Jeg kommer fra en bygd, hvor havet plejer at fryse til is, dengang var det sådan..

Dengang frøs havet også til is, men meget dårlig is. Isen var for hård til at sejle i og for tynd til at køre snescooter eller hundeslæde på. Derfor bestemte jeg mig for at flyve med helikopter fra Akunnaaq til Aasiaat, da min arbejdsplads gav mig lov til at tage tidligere af sted; jeg havde heller ikke andre muligheder.

Da jeg vågnede den morgen, en onsdag, sneede det og man kunne ikke se noget som helst. Så blev det meddelt, at bygdehelikopteren blev aflyst. Det er sådan, at når der sker aflysninger, så kommer man først af sted en uge efter, altså onsdagen efter. Jeg blev frustreret men kunne ikke gøre noget ved det. Jeg havde købt en billig billet til Danmark, som ikke kunne returneres: og jeg vidste, at den betaling man havde foretaget til kurset heller ikke blev returneret, hvis ikke man dukker op. Og jeg havde selv betalt over 28.000 kr. for kurset.

Ej, hvor havde jeg det dårligt med at høre, at helikopteren var aflyst. Jeg ringede derfor til Air Greenland i Ilulissat, der svarede, at der først ville komme helikopter igen ugen efter. Da jeg fortalte dem om min situation, bad de mig om at tage kontakt til hovedkontoret i Nuuk. Jeg snakkede med lederen for bygdebeflyvninger, som var medfølende omkring min situation og ville gøre noget ved sagen, og meddelte, at han ville ringe mig op senere.

Han ringede tilbage om eftermiddagen ved 16-tiden og fortalte, at hvis vejret var godt næste dag, ville han sørge for, at der var nogen fra Aasiaat der skulle hente mig og at dette ikke var normalt. Så faldt jeg ned på jorden igen.

Da vejret var godt næste dag, fik  jeg forhåbninger om, at faren for at miste de mange penge nu ikke længere var der, takket være Air Greenlands gode service overfor kunderne.

Så blev jeg ringet op om eftermiddagen, om at møde på heliporten, for at komme afsted. Vi fløj via Kitsissuarsuit til Aasiaat. Det gode ved Air Greenlands service var også, at en medborger, der skulle rejse for at komme på alkoholafvænning  og hvis rejse var blevet aflyst, nu kunne komme afsted med samme helikopter. Han ville have gået glip af en uge, hvis flyvningen ikke var blevet arrangeret, og jeg ved i dag, at personen har haft god gavn af afvænningen.

Jeg gennemførte kurset, som jeg fik meget ud af, med succes og tog jeg hjem til Grønland som planlagt. Og da isen var væk, kom jeg hjem til min kære bygd uden problemer.

Jeg er derfor taknemmelig over, at Air Greenland lytter til kundernes behov. Det kan betale sig at tage personlig kontakt på en venlig måde, frem for kun at give kritik.

Tak

Jens Peter Larsen.