Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

December 2008

Året var 2008, og i december måned rejste vi fra Qaqortoq til Danmark via Narsarsuaq for at holde jul, og vi fløj med Air Greenland. Jeg, min samlever og de børn, som min samlever arbejdede for og kolleger. En dejlig rejse med masser af latter, og det var i julemåneden.
Halvvejs mod Danmark kunne vi føle flyvemaskinen bremse en anelse, mens flyet blev skævt. Det viste sig, at julemanden var landet oven på flyet. Det sagde vores pilot i hvert fald til os. Julemanden kom ind til os med gaver og slik til børnene. En herlig oplevelse, og vi tror, at alle på denne rute fik samme oplevelse.
Vi holdt en dejlig jul, og på samme periode fik jeg og min samlever en virkelig god nyhed, da det viste sig, at vi ventede barn.
Det var også i samme rejse, jeg og min samlever købte en hund, som vi havde ønsket os længe (alaskan malamut), som var 5 måneder gammel. Vi sørgede for alt, der skulle sørges for, og vi havde købt en transportkasse til den, da vi ankom til København Lufthavn. Så vi havde ikke bekymringer, da vi begyndte tilbagerejsen.
Vi skulle gennem tolderen med hunden. Tolderen sagde til os, at transportkassen var for lille. Trods at hunden kunne stå op, blev vi skældt ud, at hunden ikke kunne rejse under sådanne forhold. Der var ikke så mange minutter tilbage, før rejsen mod Narsarsuaq med Air Greenland skulle begynde.  Vi var så frustrerede, at jeg grædende begyndte at råbe op mod tolderen. Jeg var jo blevet gravid, og jeg ville ellers hilse på min samlevers forældre sammen med ham. Nej, der var ikke andet at gøre, sagde tolderen, men vi kunne købe en større transportkasse på den anden side af den store terminal. Jeg løb alt hvad jeg kunne for at nå at købe en transportkasse til hunden, men kunne ikke finde stedet. Jeg vendte slukøret tilbage, så min samlever opfordrede mig til at tage af sted alene uden ham og hunden, for jeg gik jo i skole. Vi fik besked på at komme ombord på flyet, som nu skulle af sted, og jeg var nødt til at tage af sted alene. En adskillelse, der smerter over alle grænser, som vi ikke kunne forudse, da vi mødte op på lufthavnen.
Jeg kan min samlever et stort kram, og fortalte ham, at jeg elskede ham, og skyndte mig op ad trappen og løb ud mod udgangen, mens jeg var i gang med at tage støvler og jakke på, og sikke meget varme, man kunne nå at få! Mit navn blev nævnt i højtaleren – jeg skulle skynde mig at komme ombord. Stortudende gik jeg ombord, og vi tog af sted mod Narsarsuaq.
En uge efter ankom min samlever og hunden med Air Greenland til Qaqortoq. Glæden var stor, da jeg tudende krammede min mand og hunden, som var årsagen til hele miseren.

Med venlig hilsen
Susanne Høegh, Qaqortoq