Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Livet i Grønlandsfly A/S i 1970erne

Skolebørnsflyvninger til Danmark:

I midten af 1970erne påtog Grønlandsfly A/S sig den store og spændende opgave at transportere grønlandske skolebørn i sommermånederne mellem Grønland og Danmark. Til løsning af opgaven benyttede Grønlandsfly sin flåde på 2 stk. DC6’ere, som på daværende tidspunkt var stationeret i Kangerlussuaq og i dagligdagen blev benyttet til at flyve ruteflyvning mellem Kangerlussuaq og Kulusuk samt Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Endvidere blev DC6-flåden benyttet til at servicere US Air Force på faste kontraktflyvninger mellem DEW-line (Defence Early Warning) stationerne i og omkring Grønland, herunder bl.a. Kulusuk, Thule, Keflavik på Island samt Cape Dyer og Hall Beach i Canada. Mellem disse opgaver, blev DC6-flåden endvidere lejlighedsvis benyttet til diverse ad hoc opgaver, herunder bl.a. charterflyvninger med personel og gods mellem Kangerlussuaq og Montreal i Canada for mineselskabet Cominco, der var involveret i mineprojektet Sorte Engel i Marmorilik.

Flyvninger med skolebørn var således Grønlandsfly’s første egentlige atlantflyvninger og DC6erne havde den fordel, at de kunne starte og lande fra samtlige daværende lufthavne i Grønland, nemlig Kangerlussuaq, Narsarsuaq, Kulusuk og Thule og flyve direkte til samtlige provinslufthavne i Danmark. Til gengæld var flytypen allerede dengang ved at være en gammel dame og blev drevet frem af 4 stk. benzindrevne propelmotorer. DC6eren havde brændstof til over 10 timers flyvning og turen mellem Grønland og Danmark varede, afhængig af vindforholdene, mellem 8 og 9 timer. Flyet kunne rumme op til 85 passagerer, så der var fest og glade dage ombord, når flyet drog mod Danmark med kabinen fyldt med forventningsfulde skolebørn, der måske for første gang nogensinde skulle rejse ud af Grønland – langt væk fra familie og venner.

Til at styre begivenhederne ombord, havde Grønlandsfly ansat et antal stewardesser, som alle blev rekrutteret fra Universitetet i Århus. At styre skolebørnene ombord, var en større opgave end de unge og smukke piger på forhånd havde forestillet sig, men det skulle senere vise sig, at de havde endnu større besvær med at styre piloterne i Grønlandsfly. Jeg tror der blev festet en hel del den sommer – i hvert fald mellem flyvningerne – og slutresultatet af sommerens forskellige udfordringer blev da også, at flere af stewardesserne efterfølgende dannede par med Grønlandsfly’s DC6-piloter og to af pigerne indgik senere ægteskab med deres flyvske grønlandske venner.

Jeg vil slutte denne lille fortælling med en oplevelse, som jeg selv var vidne til i Billund Lufthavn efter ankomsten fra Grønland en sen sommeraften. Da børnene havde forladt flyet, ankom rengøringspersonalet for at gøre flyet klar til næste dags returflyvning til Grønland. En af rengøringsdamerne var ved at tabe både næse og mund, da hun så, hvordan flyet så ud indvendig efter 8-9 timers non-stop-flyvning med 85 skolebørn ombord. Jeg skal ikke her nærmere uddybe, hvordan flyet tog sig ud i skolebørnsforklædning, men kan bare nævne, at det helt klart så mere brugt ud end de fly, som selvsamme rengøringsdame var vant til at servicere blandt de mange charterfly, der normalt ankom til Billund. Da rengøringsdamen havde haft lejlighed til at se nærmere på slagmarken, kom hun hen til mig med begge hænder fyldte med præservativer. ”Se her”, sagde hun halvgrinende. ”De ligger simpelthen spredt rundt omkring i hele flyet. Nu forstår jeg bedre, hvorfor der ikke findes flere grønlændere i Grønland”.

Stilfærdigt måtte jeg efterfølgende forklare hende, at børnene undervejs havde brugt præservativerne til at sætte på luftudtagene over sæderne i flyet og når de var fyldt helt op med luft, lod børnene dem flyve rundt i kabinen til stor moro for dem selv og kraftig irritation for de to ledsagende skolelærere – og ganske givet også for Grønlandsfly’s nyuddannede, velklædte og velopdragne stewardesser.

Den sommer er der ingen af aktørerne der glemmer og hvorvidt de unge stewardesser eller for den sags skyld, den flinke rengøringsdame i Billund, har taget for sig af specifikke enkeltdele fra affaldsbunkerne i flyet, melder historien ikke noget om. Skolebørnene blev til gengæld transporteret sikkert og rettidigt til deres destinationer i Danmark og befolkningstallet i Grønland har ikke siden ændret sig væsentligt.

 

NB:  Grønlandsfly’s to DC6ere bar registreringerne OY-DRC og OY-DRM. Sidstnævnte blev ved en fejltagelse leveret med en mistænkelig falmet rødlig farve – den var nærmest hollandsk orangefarvet – i stedet for Grønlandsfly’s normale mere postkasserøde paint scheme. Flyet fik hurtigt kælenavnet ”Guleroden” og var endvidere kendetegnet ved, at den var udstyret med cargodoor og derfor indrettet til kombineret transport af passagerer og cargo i kabinen. Om det lige netop var den ”gulerod”, der lokkede de unge piger fra Århus Universitet til Grønland, stiller jeg mig tvivlende overfor.