Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Livet i Grønlandsfly A/S i 1980erne

Skrevet af:  Poul Lübbert


Olieefterforskning i Jameson Land.

I begyndelsen af 1980erne besluttede det amerikanske olieselskab Arco (Atlantic Richfield Company) at indlede olieefterforskning på land i området omkring Jameson Land i Nordøstgrønland – nærmere betegnet i bunden af en nordvendt sidefjord til Kong Oscars Fjord, som er en af verdens største fjordsystemer.

Arco havde forud for beslutningen i flere år gennemført forundersøgelser i landområderne syd for Mestersvig og i 1982 besluttede man, på basis af undersøgelser, at anlægge en lufthavn med en grusbane på 1000 meter på Constable Pynt, der ligger ca. 50 kilometer nordvest for Ittoqqortoormiit og ca. 120 kilometer syd for Mestersvig.

Før den endelige beslutning blev taget omkring placeringen og etableringen af lufthavnen ved Constable Pynt, blev der gennemført et meget omfattende logistisk analysearbejde, idet Arco var helt bevidst om, hvor fjernt og afsides dette område var placeret fra ”den civiliserede verden”. Der fandtes ikke en købmand eller en tømmerhandel lige henne om hjørnet, hvis man stod og manglede et kilo sukker eller en pakke søm.

Da Arco i hele forundersøgelsesfasen havde benyttet helikoptertjenester fra Grønlandsfly’s datterselskab, Greenlandair Charter A/S (GLACE), var det helt naturligt for dem, at inddrage GLACE og Grønlandsfly i planlægningen af hele transportlogistikken omkring dette meget komplicerede efterforskningsprojekt ude i ”no where”.

Resultatet af de mange og lange forhandlinger mellem Arco og Grønlandsfly blev, at Arco bad Grønlandsfly komme med et tilbud på levering af 7 stk. helikoptere (5 stk. Bell 212 og 2 stk. Bell 206) samt 1 stk. DHC6 Twin Otter, som alle skulle stationeres på Constable Pynt og medvirke i de seismiske undersøgelser af terrænet på Jameson Land. Endvidere skulle Grønlandsfly afgive tilbud på transport af personel og gods mellem Keflavik og Constable Pynt med Dash7-fly, som var stationeret i Nuuk – en ikke helt let opgave rent logistisk.

Kravene til de forskellige transportopgaver var meget store og især kravet til den daglige tilgængelighed til flyflåden krævede nøje planlægning, både operationelt, teknisk og logistisk, før et endeligt tilbud kunne afgives. Arco stillede bl.a. krav til, at minimum 6 af de 7 helikoptere skulle være tilgængelige for operation 7 dage om ugen i tidsrummet fra 07:00 om morgenen til 22:00 om aftenen. Dette betød, at der bl.a. måtte have tilføres næsten tredobbelt bemanding af piloter på hver helikopter samt dobbeltbemanding af teknikere, idet nogle teknikere arbejdede på linen i dag- og aftentimerne, medens helikopterne opererede og andre deltog i vedligeholdelsesarbejderne om natten, når helikopterne stod stille i tidsrummet 22:00 til 07:00.

Alt i alt en meget stor og krævende opgave for Grønlandsfly koncernen – den største og mest komplicerede enkeltopgave på charterområdet nogensinde i Grønland.

Desværre fandt Arco aldrig et tilstrækkeligt grundlag til at udvide efterforskningen til egentlig boring og olieproduktion, men til gengæld blev Grønlandsfly og GLACE tilført en masse ekspertise på denne type opgaver og fik i fællesskab vist omverdenen, at Grønland ikke er så langt ude på landet endda, når det drejer sig om leverance af komplicerede transporttjenester i arktiske områder.

Den øverste ledelse i Arco koncernen kunne efterfølgende meddele Grønlandsfly, at de aldrig nogensinde tidligere, i forbindelse med andre tilsvarende operationer på kloden, havde modtaget en så præcis, fleksibel og professionel transport- og logistikleverance. Til gengæld havde de heller aldrig tidligere betalt så meget for det, men….. som det meget klart blev udtrykt….. det var hver eneste dollar værd.

For at give et billede af opgavens omfang, kan det tilføjes, at der den pågældende sæson på kun tre sommermåneder blev gennemført næsten 4000 timers flyvning med de 8 fly og helikoptere, der var stationeret på Constable Pynt og der var i hele perioden kun en akkumuleret teknisk downtid på under 2 timer. Det er vist aldrig sket, hverken før eller siden, indenfor vores branche. Det skal endvidere oplyses, at der på nogle enkelte dage blev produceret over 100 flyvetimer (blocktimer) med de 8 enheder indenfor tidsrammen på 15 timer. Altså et gennemsnit på 12,5 blocktimer pr. enhed. Utroligt, men sandt.

Efterfølgende inviterede kredsen bag Arco Grønlandsfly til at deltage med 2 stk. Bell 212 helikoptere på efterforskningsprojekter i både Zimbabwe og Yemen, hvilket understreger, at der til stadighed findes kunder, der er villige til at betale en høj pris for kvalitet, fleksibilitet og leveringssikkerhed.


NB:  De afsluttende kontraktforhandlinger mellem Arco og Grønlandsfly fandt sted på toppen af den højeste skyskraber downtown Los Angeles. Forhandlingerne var planlagt til at vare 2-3 dage, men tog i realiteten over en uge. Da Grønlandsfly’s forhandlingsdelegation, med adm. direktør Claes Piper i spidsen, langt om længe var klar til at vende næsen hjemover, opstod der problemer med at få plads på ruteflyene til København. Man tog derfor kontakt til Air Canada, som tilbød delegationen rabatterede billetter direkte til Toronto, hvorfra man så kunne komme videre til Nuuk via Frobisher Bay. Da delegationen ankom til lufthavnen i Los Angeles bad Air Canada’s repræsentant om at se en eller anden form for legitimation. Først fik han Claes Piper’s visitkort, hvorpå der stod Managing Director og efterfølgende fremlagde fire på hinanden følgende Vicepresident’s deres visitkort. Da han havde checket kortene henvendte repræsentanten sig til Claes Piper og udbrød: ”Who the hell is running the company back home in Greenland”.