Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Min fortælling

Min fortælling…

For to år siden overvintrede jeg i Danmark, og jeg vil gerne fortælle om min rejse til Grønland i forbindelse med juleferien. Jeg har ti niecer og nevøer, hvor nogen af dem er i nogenlunde samme alder som mig, mens andre er meget yngre end mig. Da var de mindste meget små. Jeg fløj med Norsaq, og naturligvis var der mange passagerer med.

Vi var netop kommet over Grønland, da flyet pludselig og overraskende gav et brag fra sig (med en stor bevægelse), og lidt senere blev vi informeret om, at det var Julemanden, der kom ombord. Jeg har aldrig oplevet en så stor glæde, og jeg følte mig som barn trods mine 20 år i bagen. Jeg opførte mig som et lille barn, men da Julemanden så over til min side, vendte han sig straks væk, måske for at finde børn blandt os i flyet. Jeg ville have givet alt for at være på børnenes sted, og jeg tænkte, at hvis jeg havde en af mine niecer eller nevøer ved min side, ville barnet have fået en gave, men jeg sad jo alene. Jeg har aldrig oplevet en så stor glæde før, da jeg oplevede Julemandens påstigning i flyet lige netop, da vi fløj over Grønland, og med sådan en kraft, at vi alle kunne mærke det. Det var en stor oplevelse for mig.

Vel ankommet til Aasiaat, samledes vi hjemme hos mine forældre, og mine niecer og nevøer var med. Jeg begyndte at fortælle dem min fortælling, som jo var meget spændende for mig. Børnene var allerede spændte, da jeg begyndte:
Jeg var med i flyet, og efter lang tids flyvning fra den store Danmark, var vi langt om længe over Grønland. Netop som vi fløj over Grønland, gjorde flyet sådan (jeg viste det med fagter). Jeg sad stille, da flyet pludselig gav sig en bevægelse, og det føltes som om, der var nogen, der kom ombord i flyet. En dansk pilot meddelte gennem højtaleren: ”Julemanden er ombord”, og hvilken glæde, der opstod. Passagererne kom i livlig stemning, især danskere, og der opstod forventning hos børn, for nu skal de til at se Julemanden. Langt om længe viste Julemanden sig. Han gav gaver til søde børn.

De små børn, som jeg fortalte min historie til var meget spændte, og jeg gjorde alt for at gøre min historie lang, og de gøs ved tanken. Jeg sagde til dem, at det var de søde børn, som fik gaverne, og spurgte derefter, om de vil gøre alt for at være søde. Ja, de ville være søde, så de kunne få gode gaver. Hvor var de søde, mine små niecer og nevøer.

I julen ville de have historien igen, de ville høre om hændelsen i flyet igen, så jeg fortalte om min oplevelse – denne gang med en dramatik, der var større end før. Ja, de var så søde, da de lyttede til mig, og indtil nu plejer de at sige til mig: ”Tante, du var med i flyet, da Julemanden kom ombord”. Jeg vedkender spørgsmålet, når de siger det, for det er en virkelig hændelse, som jeg har oplevet.

Jeg skylder Air Greenland en stor tak for denne oplevelse, for nu har jeg oplevet noget, som jeg kan leve på i resten af mit liv, og jeg har fået en mulighed til at skrive min fortælling til jer.
Jeg håber, at jeg vil opleve en lignende hændelse igen i Norsaq eller en anden fly, der er ejet af Air Greenland.

Hermed min fortælling om en oplevelse hos jer, som jeg gerne vil have med i konkurrencen.

Med venlig hilsen
Nukannguaq Brandt
Aasiaat