Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Mit barndom i Qaarsut

Mit navn er Anna Mathiassen og er i 1961 født i en tørvehytte i Qaarsut.  Fra min barndom mindes jeg, at jeg, min veninde Jonna og den gamle Muusa var vistnok i Immikkoortukassak, og jeg tror, det var i 1967m da helikopteren S61 pludselig dukkede op bag en stor klippe. Der var jo ret stille i bygden Qaarsut, men på grund af støjen fra S61’eren, begyndte hundene at hyle, og folk begyndte at samles. Jeg og min veninde flygtede ligefrem hjem. Helikopteren landede larmende på fodboldbanen, og alle folk, der kunne komme i Qaarsut, var dukket op. Det skulle vise sig, at min mand, der var ansat som terminalarbejder var den første, der sørgede for, at flyvemaskinen skulle lande, da lufthavnen i Qaarsut blev indviet.
I midten af december 2000 var min  mand og vores dreng på 5 år, Emil, godt trætte af at lede efter sættenisserne i AG, og min mand sagde til mig: Anna, vi er godt trætte af disse nisser, så du får lov til at udfylde denne udfyldningskupon og sende den til bladet. Jeg tog papiret og begyndte at danse, mens jeg jublede: ”Jaahhh – nu tager vi til Danmark”. Vores dreng udbrød forskrækket: ”Er det rigtigt, skal vi til Danmark?”. Jeg blev jo så glad, så han troede fuldt og fast på mig. Jeg og min mand sendte udfyldningsskemaet, og rejsen til Danmark skulle først trækkes den 28/12. Han var på arbejde i lufthavnen, da han ringede til mig, at jeg havde vundet en rejse for to personer til Danmark i AG’s lodtrækning, sponsoreret af Air Greenland.  Vi købte blot en rejse for vores dreng, og i slutningen af maj måned 2001 drog vi mod Danmark. Det var min første rejse sydligere for Aasiaat. Min mand har tidligere være i Danmark en del gange, så vi brugte ham som guide, og vi andre var meget spændte for vores første oplevelse af Danmark. Vel landet i Danmark var min første indskydelse, at luften var noget varmt og lummert. Vi tog en taxa til vores hotel, og sikke nogle seværdigheder. Siden oplevede vi en masse spændende ting i København, og jeg kunne glo så meget på alle de varer og mærkværdige personer, arme tiggere, farende menneskemængder og et lille barn af fremmed udseende, som nok var på tre år, som råbte efter sin mor på engelsk, at jeg tog mit selv i at jeg var ved at gå ind i diverse master på vejen.  Senere så vi barnet igen, og det var sikkert forældrene, barnet fulgtes med. Folk henvendte mig på engelsk, som jeg tror, var turister.  De undskyldte sig, og spurgte mig, om jeg talte engelsk. Vi var inde og se Zoologisk Have og Tivoli, og vi godtede os med alle de billige varer, der var rundt omkring. Vi blev venner med ældre folk fra Nuuk, som også boede i hotellet, og dem besøgte vi i Nuuk i 2003.
Også i 2003 tog jeg og vores dreng med Air Greenland for at se Nuuk for første gang. Jeg var heldig at blive trukket i SIP’s feriefond. Efter indvielsen af lufthavnen i Qaarsuk, har vi kunnet aflægge korte besøg for at handle i Ilulissat, når vi nu fik råd til at rejse. I 2008 kunne jeg fejre 25 års jubilæum i mit arbejdsplads, og i den forbindelse fik jeg en billet af min mand, så jeg fløj tur-retur til Ilulissat med Bell-helikopteren . I 2009 blev vores dreng konfirmeret, og der tog vi til Danmark, og fik gode oplevelser igen. Hvis levevilkårene ikke var så hårde i Danmark, ville det være godt at flyve og rejse ud hvert år.
Jeg fik mulighed for at få nogle gode rejseoplevelser, takket være sponsorgaver fra Air Greenland, og jeg har gennem tiden villet takke personalet for al den venlighed, jeg har oplevet gennem mine rejser, så hermed vil jeg benytte lejligheden for at takke dem og ønske dem alle sammen tillykke med jubilæet.
Jeg er selv meget gavmild, og derfor er jeg også taknemmelig for Air Greenland gavmildhed. God vind fremover, og tillykke med 50 års-jubilæet.

Anna Mathiassen Hansen, Qaarsut