Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Diskussion med kaptajnen

Diskussion med kaptajnen
Dorit Olsen, Nuuk

På vej fra Nuuk til Island - jeg tror det var februar '95 eller '96 - skulle vi mellemlande i Kulusuk. Ned kom vi, trods dårligt vejr - det trak op til snestorm. Vi skulle vente på helikopteren fra Tasiilaq - den skulle have visuelt sigte hele vejen for at ku' flyve, fik vi af vide - og vi ku' knap se landingsbanen! Så den kom selvfølgelig ikke. Og mens vi ventede tog snestormen til og snerydningsmaskinen kæmpede for at holde landingsbanen fri. Den ene time gik, efterfulgt af den næste, og den næste... På et tidspunkt gav begge toiletter op og de flød over af sk... og l...

Efterhånden gik det op for folk, at risikoen for at vi skulle overnatte blev større og større. Og eftersom vi var omkring 30 mennesker, 2 piloter og en stewardesse og kun havde 12 eller 16 senge til rådighed, gik snakken lystigt om, hvem, der skulle sove sammen med hvem. Som min mand sagde: "helle for stewardessen" - hun vár nu sød, men alligevel... hmfr!

Lufthavnslokalet summede af stemmer, der snakkede om, hvad der skulle til, for at vi kunne flyve. Det forlød, at piloterne skulle kunne se et bestemt fjeld for at kunne gå i luften. Vi passagerer mente nok, at NU ku' vi se det fjeld - nå, nej, nu er det væk igen. Hvor i verden kan man opleve, som passager, at stå foran to stopfyldte lokummer og diskutere med kaptajnen - også kaldet "Chicken George" - om hvorvidt han ku' se et fjeld eller ej?!
Pludselig blev diskussionen afbrudt af anden piloten - han kom snedækket ind ude fra landingsbanen og råbte: "så'r det nu!" Dét sku' han ikke sige to gange - aldrig har jeg set et fly blive boardet SÅ hurtigt og så i snestorm.
Og kaptajnen? Ja, han måtte jo så følge med.

Jeg glemmer aldrig den følelse, da motorerne gassedes op og vi accelererede hen ad landingsbanen for så at stige stejlt til vejrs. Hvad ér det dog vi har gjort? Mon det går? Ka' vi se fjeldet? Det ku' de åbenbart ude i cockpittet - med seks timers forsinkelse kom vi fint til Island. Og min mand gik glip af overnatningen med stewardessen. Han måtte nøjes med mig!