Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Sidste gang han ...

Sidste gang han sagde mit navn
Aviaja Rohmann Pedersen, Nuuk

Sidste sommer - 2009 - oplevede jeg virkelig god service fra Air Greenland og det er noget som virkelig har gjort megen lykke, en lykke som er ubeskrivelig stor og betyder utrolig meget for mig. Her er min historie.

Min dejlig far, som har været min støtte og været verdens bedste far, svigerfar og morfar, fik konstateret alzheimers for nogle år siden. I starten var sygdommen kun lidt mærkbar, men efterhånden er sygdommen blevet værre og værre, hvilket vil sige, at vi mister ham mere og mere.

Mine forældre bor i Danmark og det er derfor begrænset, hvor meget vi kan besøge dem, men efter min far er blevet syg, så ses vi lidt oftere end vi plejer. Vores far kunne stadig godt gen-kende os, men ved hvert gensyn blev det svære for ham, at huske os.

Så sidste sommer ringende min mor og fortalte, at det gik ned ad bakke med min far og nu var det mærkbart, at han havde problemer med børnenes navne og lignede.
Samtidig skulle vores mor på weekend ophold hos sin kusine, men hun var bekymret for min far, så hun var ved, at aflyse rejsen. Jeg kontaktede så Air Greenland og det var faktisk umu-ligt, at komme afsted, idet cabine personalet havde varslet om strejke, så mange rejsende forsøgte, at ændre deres rejse til Danmark, hvilket faktisk gjorde umuligt for mig, at komme afsted.

Jeg var sønderknust, for jeg vidste, at det var min sidste chance for, at være alene med min far og inden han fuldstændig glemte mig. Det var næsten ikke til, at bære. Men på en eller anden måde, lykkes det alligevel Air Greenland, at finde en plads til mig og jeg må ærlig ind-drømme, at jeg tude næsten hele vejen til Danmark, at bare glæde.

Weekenden blev vidunderlig og jeg nød min far i fuldedrag. Han var så glad for, at se mig og min mor kunne tage på weekend med god samvittighed. Min far og jeg var ude og gå ture, hyggede os i haven og nød bare hinanden uden alt for mange aktiviteter. Den ene aften, mens vi sad og spiste aftens mad, sagde han så til mig:
"jeg er glad for, at vi to sidder sammen fordi....." hvorpå han pegede op på et billede af mig som 6 årig. Ja, jeg var ikke i tvivl om, at han godt vidste hvem jeg var. Det var det hele værd og især fordi, at den weekend var det ligeledes sidste gang, at jeg hørte ham sige mit navn.

Da min mor kom hjem fra hendes kusine, var hun udhvilet og utrolig glad. Ja, hun var faktisk så glad, at det var første gang i meget meget lang tid, at hun gik og sang i køkkenet. Min mor havde fået ny energi og vi havde nogle dejlige dage sammen, inden jeg tog tilbage til Grønland.

Den sommer oplevelse var en af mine bedste og dejligste minder med mine forældre, for i dag, ved min far ikke, hvad jeg hedder og han kan ikke genkende mig. Han er glad, men han lever i sin egen lille verden, en verden, hvor jeg er slettet fra hans hukommelse og nu er jeg bare en han er glad for, at se.

Men mine minder har jeg gemt i mit hjerte og der kan ingen tage dem fra mig.