Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Flyvning i 60erne

Lidt fra de ”gamle” dage i 60’erne og 70’erne.

Den gang sneede det faktisk om vinteren.  Det var jo før vi fik gjort noget klimaet. Vores bedste navigationshjælpemiddel var kompas, ADF og Geodætisk landkort i størrelse 1:50.000.  Radar og radarhøjdemålere var endnu opfundet i Grønland.  Sikorsky helikopteren var begrænset til en max. startvægt på 19.000 lbs.
Det var den gang, da en kystrute fra Nuuk til Upernavik om vinteren ofte tog en hel uge.
Da der en del åben vand på første del af ruten, var der også kraftige snebyger, så var vi heldige, kom vi til Sisimiut eller Aasiaat.  Overnatning på Sømandshjemmet. Turen til Uummannaq uden om Nuussuaq var næsten også en dagsrejse. Her måtte så overnatte på Sygehuset, dog uden nogen form for behandling.  Inden vi forsatte til Upernavik skulle vi har besked om isen på ”heliporten” deroppe nu også var tyk nok.
Det var jo K.G.H. der handlede os, og det gjorde de ganske godt, men det var byggeleder Ivan Bohm, der sørgede for at vi fik frokost hjemme hos ham.  Han havde indrettet stue-etagen til en hyggelig bar med alt, hvad dertil hører bl.a. en kassettebandoptager med listige vittigheder. Han havde slået nogle plader for vinduerne, så der var aldeles mørkt i baren, bortset fra nogle få hyggelige røde lamper. Pladerne sat op for at beskytte vinduerne, sagde han, da børnene ofte spillede fodbold lige udenfor. I mørket er jo alle katte grå.
Overnatning og aftensmad fik enten på sygehuset eller i GTO lejren.
Turen tilbage til Nuuk kunne godt tage nogle dage også.
Det var jo ikke alle steder, at det var Grønlandsfly, der handlede vores helikopter.  Det var enten KGH’s folk eller, som i Grønnedal (Kangilinnguit), værnepligtige.  Når man fik deres manifest udleveret til underskrift inden afgang, så kunne det hænde, at der stod mere end 19.000 lbs, som jo dengang var vores maksimale startvægt.  Når man så havde absolut minimum brandstof til vores næste bestemmelsessted, så var nok også for sent at opfinde en medvind.  Denne gang var det ikke nødvendigt at tage nogle passagerer af, da vi skønnede, at vi kunne vinde nogle pund ved at veje passagererne (endelig ikke besætningen).  Så kom vægten frem og alle passagerne kom under stor moro op på vægten. Resultater blev ”højlydt” blev noteret.  Da vi endelig var klar havde vi endda 35 lbs ekstra til rådighed og alle kom med.  En forsinkelse på en halv time kunne trafikken godt klare dengang.

Tiderne har nok ændret sig siden, men det var sjovt, udfordrende og spændende.
Jbs(SVE)