Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Eventyr med helikoptere

Eventyr med helikoptere
Jeg har oplevet flere somre som assistent for geologer, og vi rejser meget rundt i landet med de små helikoptere. Det er altid rigtig spændende at arbejde for geologerne, for man bliver sat af de mest øde steder såsom inde ved indlandsisen for at lede efter guld eller rubiner, eller op på en fjeldside for at se efter kimberlitter som er diamantførende bjergarter. Man kan gå en hel måned ude i naturen i Grønland uden at møde andre mennesker end dem, man deler lejr med, samt når piloten kommer. Det er altid dejligt når piloten dukker op, og ofte har de taget nogle aviser med, fordi de ved vi er isolerede fra resten af omverdenen.
Vores chartrede helikoptere fungerede som en slags taxaer, fordi vi skal ud hvor både ikke kan nå, og tiden er kostbar pga. de korte somre i Grønland, hvor man har mulighed for at arbejde.
Således har jeg oplevet en sommer hvor vi pludselig hørte at der havde været kæmpe bombesprængninger i undergrundsbanen i London. De to andre assistenter kom fra England og blev meget bekymrede over at høre om det voldsomme angreb og ville ringe hjem til deres familie for at høre at alt var ok hjemme. Så kom vi ind til den nærmeste bygd og de fik ringet hjem.
En anden sommer sad vi fast i dårligt vejr i mere en 14 dage inde i en stor dal i Sydgrønland og kunne ikke rigtig få lavet andet end at vente og gå lidt rundt i nærheden af lejren. Vi ventede bare på at vejret ville mildnes lidt, så vi kunne blive hentet af helikopteren og blive fløjet ind til guldminen ved Nalunaq. Der kom regn og hagl og det var umuligt at få lavet noget arbejde, alt tøj var gennemblødt og selv med en GPS kunne du gå i total tåge, men alligevel gå imod en klippeside og ikke kunne komme videre. Så var det at helikopteren dukkede op med kort varsel, og kun i få timer ville den kunne flyve pga. det skiftende vejr. Vi blev hentet og fløjet ind til guldminen og vi fik en ’heltevelkomst’ fra minearbejderne i Nalunaq, og nogle kaldte os fjeldgængere.   Der fik vi den bedste forplejning med luksusmad, senge, bad og telefon.
En anden sommer var det diamanter og vi blev fløjet ud med helikopter ved lejrskifte samt ved rekognisering, hvor vi skulle flyve ud til forskellige lokaliteter på en dag og kigge på noget som geologerne ville have klarlagt nærmere. Vi fløj op på toppen af en fjeldside og blev sat af med udsigt til Paradisdalen ved Kangerlussuaq. Der var så smukt og man kunne se muskusokser græsse nede i dalen tæt på den store elv.  Vi fik spist frokost og bagefter skulle vi ud at kigge på geologien og tage nogle stenprøver. Imens sad piloten med myggenet på, drak en kop kaffe og læste en bog inde i helikopteren. Vores lejr lå lige midt i muskusokserne rute.  Rensdyr og muskusokser så vi virkelig mange af den sommer, og de kiggede underligt efter os. Rensdyrene løb i store cirkler rundt om os for at snuse til hvem vi var, mens andre rensdyr stak af når vi dukkede op.
Den sommer havde en radioer med og kunne høre hver morgen og aften kl. 8 fra de andre lejre i området mellem Aasiaat og til Kangerlussuaq. Man skulle kalde hver dag til en central for at sige at alt var ok på lejren , eller at fx manglede ketchup og en spand. Det plejede at være meget underholdende, for dem i centralen kunne ikke altid forstå budskaberne over radioen, men det kunne de andre i lejrene. En af gangene kunne vi høre nogle der kaldte fra en lejr: ” nyt køkkentelt, nyt køkkentelt, køkkenteltet er brændt ned”. Det var sket da de tændte primus for at lave mad ? men de fik deres nye køkkentelt fløjet ud med helikopter kort tid efter.

Jeg vil sige der er stor forskel på piloter. Der er dem der gerne vil lave et loop i luften, og dem der gerne vil lande hvor der ingen sten er overhovedet og helt fladt, også er der dem der bare bliver ved med at komme til Grønland hver eneste sommer for at flyve i den flotte natur med mange udfordringer. Jeg forstår udmærket at piloterne har et stort ansvar for vores og helikopterens sikkerhed, og jeg synes det er fantastisk de gerne vil flyve rundt i naturen sammen med os, og det føles som et sandt eventyr med helikoptere, frisk luft, solskin, flot natur og fysiske udfordringer.
Det var nogle få korte fortællinger om nogle dejlige somre i Grønland.


Mvh.
Majken Djurhuus Poulsen