Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

To dejlige ture til Grønland

I 1991, hvor jeg fyldte 40 var jeg på besøg hos min veninde og hendes mand Pia og Preben Damgaard, som arbejdede deroppe i omkring 3 år. Han var kok på plejehjemmet og hun var først ved en tandlæge og senere ved tele.

Jeg havde sådan ønsket at komme til Grønland og det var en stor gave at jeg nu kunne komme på besøg hos dejlige menesker, som vidste meget om landet. Mine venner boede i Nuuk, og i Juni måned rejste jeg sammen med min 5 årige datter Ditte til Grønland.

Vi startede i Odense og fløj til København og derfra til Sdr. Strømfjord, hvor vi havde nogle timer til flyveren til Nuuk startede. Hold da op, det var fantastisk at flyve indenrigs, og kunne betragte det hele fra oven, og jeg må lige indskyde at det var første gang jeg var ude at flyve, så for mig var det helt specielt og ligeså for Ditte.

Vi skulle være der i 14 dejlige dage, og om lørdagen tog jeg på en 5 timers helikoptertur ud over indlandsisen, hvor vi landede vist nok 5 gange. Den ene gang for at fiske i en lille elv, hvor jeg fangede 4 ørreder, som vi fik til aftensmaden. Vi landede også ved et hotel, ude i ødemarken, jeg har ladet mig fortælle at det brændte kort tid efter. Vi landede da også ved indlandsisen, hvorefter vi travede derud. Som den eneste, havde jeg en lille fl. whiskey og to små glas i lommen, så turistføren og jeg fik en dram med indlandsis i. Super.....

Den 23. var vi  med til grønlandsk dag og hørte det gønlandske kor synge, smage mattak, og hyggede os udendørs Jeg kan huske, at der skulle have været kajakroning med vendinger under vand, men det blev aflyst på grund af for meget vind.

Så kom dagen, 24. juni hvor jeg fyldte 40 År, det blev en helt specielt dag, Min veninde Pia havde taget fri fra arbejde og vi tog først på museum og det var meget spændende. Derefter spiste vi på et hotel, jeg husker ikke nærmere, men derefter kom dagens overraskelse: Pia og Preben havde lejet en vandflyver med pilot, og Preben havde lavet en dejlig stor madkasse, så vi lettede midt på eftermiddagen. Pia, Preben, deres to børn Henrik og Iben, piloten ( Ib ), Ditte og jeg, og vi fløj ud  over indlandsisen. Vi så dyrene der løb rundt, og havde en dejlig tur, hvorefter vi landede på vandet i en sø.  Hold da op, det var meget specielt. Her blev vi så og fiskede og gik rundt på stedet, spiste vores dejlige mad, og det var ren hygge.

Så var kl. efterhånden blevet til  at vi skulle flyve hjem igen og det var helt utroligt at starte ude på vandet, men vi kom flot i luften og så var det bare næsen tilbage til Nuuk lufthavn: Men men da vi kom derhenad kunne vi kun se tåge, og det var umuligt at lande, puh ha, nu var gode råd dyre! Jeg skal love for at piloten Ib kunne svede, mens vi fløj lidt rundt! Pludselig kom der et hul i skyerne, så vi kunne se ned på noget vand, og straks begyndte han at gå nedad og det lykkedes flot at lande på fjorden.

Lettelsen var enorm, og alle åndede lettede op, men så sagde min datter at hun skulle tisse, og det skulle være nu, så piloten kaldte over radioen, og lidt efter dukkede en fiskerbåd frem! Og så var det bare ud på pomtongerne med mor og datter, og så op i båden, det skal lige fortælles at der var temmelilg høje bølger, men der var toilet om bord, så vi fik forrettet hvad vi skulle, og blev så sejlet ind til land. De andre sejlede ind med flyveren.

Det var godt nok en oplelvelse af de helt store, og jeg glemmer aldrig min 40 års fødselsdag i Grønland. Det gør min datter og de andre helller ikke.

Senere blev jeg skilt fra min daværende mand og fik mig en ny og han måtte jo ofte lægge øre til min beretning om Grønland. Så fik jeg en dag, et tilbud på nettet:vi kunne komme på en 5 dages tur til Sdr. strømfjord. Det var da en begyndelse, der havde vi så nogle fantastiske oplevelser. Og det var sjovt at se alle de flyvemaskiner lette og lande.  Kun myggene var slemme, så vi fik da anskaffet os hver et myggenet til at tage over hovedet, det hjalp. Men nu er vi begge "bidt" af Grønland, så hvis vi kommer afsted igen, så skal vi højere op og også prøve at køre med hundeslæde. Det ville være så skønt. Men nu må vi se, det er jo ikke helt gratis at rejse derop. 

Mange hilsner fra

Ellen Pedersen