Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Fantastisk service

Kære Air Greenland

Jeg har lyst til at fortælle lidt om den fantastiske service vi altid møder når vi rejser med jer.

Jeg har en søn og svigerdatter og 3 fantastiske dejlige børnebørn bosiddende i Sisimiut. Jeg prøver på at se dem så meget som muligt og i sommers skulle de 2 ældste flyve alene til DK. Det er tredje gang de skulle flyve alene, så de kender efterhånden turen ret godt. De er 11 og 15 år gamle.

Jeg bookede i maj måned og de skulle afsted først i juli.Jeg bookede selvfølgelig de billigste billetter og alt var iorden. Vi glædede os allesammen til sommeren.

Til min store rædsel opdager jeg at jeg havde booket forkert. Det vil sige at jeg havde booket en rejse hvor de havde ophold i Kangerlussuag i 12 timer og så flyve om natten. Jeg var rædselsslagen  og vidste at billeterne ikke kunne ændres og anede ikke hvad jeg skulle stille op. Min søn prøvede på at finde nogen de kunne være sammen med i Kangerlussuag i nogle timer og mente nok at bare de fik penge nok med og noget at underholde sig med ville det nok gå. Ingen af os havde penge til nye billetter og afsted ville de.

Jeg gik nogle dage og grundede og tænkte og til sidst skrev jeg til Airgreenland i Nuuk og fortalte hele historien. Og tænk. Til vores store glæde blev vi booked om til direkte afgang uden ekstra gebyr. Vi skulle bare betale for ledsager til den yngste og det gjorde vi selvfølgelig med stor glæde.

Jeg er udmærket klar over at fejlen alene lå hos mig og er yderst taknemmelig for den fantastiske service vi fik. Jeg vil i fremtiden se mig ordentlig for før jeg booker igen.

Med venlig hilsen
Ingelise Lorenzen
Silkeborg