Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Vanskelige vejrforhold

Vanskelige vejrforhold

EB (Erik Bagge Hansen), tidligere mekaniker og kontrolchef i Grønlandsfly

Jeg husker, når vi skulle flyve under vanskelige vejrforhold og om vores teknikproblemer. Jeg husker især, da vi landede på en isflage ud for Uummannaq og ikke vidste, om vi var i isdrift, så jeg sendte en stille bøn til Gud om, at vi nu ikke her måtte få tekniske problemer!

En anden situation, hvor jeg havde stået med tekniske problemer, var i Kangerlussuaq, men problemerne blev løst, men så blev vejret dårligt og så kunne vi jo ikke flyve med de flyveinstrumenter vi havde dengang.

Det var den 23. december og passagererne havde været "låst i Kangerlussuaq" i et par dage. Jeg havde "min" helikopter parkeret lige udenfor Transithallen med Tipsocks og afpakket i den kolde frost. Så Juleaftensdags morgen blev det flyvevejr - også for os i flybesætning, som jo også ønskede at komme hjem til Jul. Vi stod op meget tidligt for at få "flyvejernet" hjem til Juleaften. Jeg gjorde helikopteren til "fit for flight" og alle var glade, men så skete der noget uventet. Under opstart af motor nr. 2, så virkede temperaturmåleren T5 ikke. Helikopteren var dermed grounded igen med tekniske problemer. Piloterne sagde til mig, at nu måtte jeg altså se at få det "flyvejern" til at flyve, så vi kan komme hjem til Jul, hvad jeg jo også selv var opsat på. Så måtte man jo have hjernecellerne i gang. På daværende tidspunkt var jeg jo kendt som "helikoptereksperten", så der var ikke mulighed for at hente hjælp eller assistance fra anden side og i Kangerlussuaq havde de ikke dengang nogle reservedele til S-61 helikopteren. ”Hvad f----, gør vi nu?”

Passengerene var rasende, for nu havde jeg et par dage siddet på "røven" og ventet på godt flyvevejr, og nu hvor vi ikke igen kunne flyve på grund af teknik var det jo min skyld. ”Hvad har du egentlig lavet?”
Vi havde jo dengang fået uniformer, så jeg turde sgu’ ikke vise mig i Transithallen og derfor "sneg" jeg mig via hotelgangen ned til helikopteren. Vi byttede om på T5-indikatorerne, som er et vigtigt instrument, men det hjalp ikke. Jeg havde dog konstateret, at T5-indikatorerne var brandvarme, så derfor tog jeg den ned til en snedrive og kølede dem helt af og så startede vi op på ny, og "lortet" virkede sgu på begge motorer og vi kom alle hjem til Jul.

Ja, undskyld, men jeg følte trang til at fortælle lidt om pionertidens Grønlandsfly. Ja, der er jo mange historier om Grønlandsflys historie, jeg kunne fortælle om, bl.a. vores første flyvning til Julianehåb, hvor mine bukser revnede. Julepost til Godhavn og Jakobshavn, som blev forbyttet. Musikinstrumenter som blev glemt i lastrummet på helikopteren, redningsoperationer og bjergning af fly på indlandsisen. Jo, min tid i Grønland glemmer jeg aldrig. Det var en stor oplevelse for mig. Og heldigvis bor min datter der endnu!