Air Greenland fyldte 50 år og det blev fejret!

Bag kulissen

Air Greenland har på første 50 år gennemgået en stor og positiv udvikling. Det kan måles på mange måder: Passagertallet er vokset fra 15.000 i 1965 til 421.000 passagerer i 2008. Ser man på omsætningen, så rundede den i 2008 1,1 milliard kroner og flyflåden er vokset til over 30 forskellige fly.

Og selvom Air Greenland engang blev kaldt Imaqa Airways - ”selskabet, der måske flyver” - har man langt hen ad vejen overvundet de vanskelige geografiske forhold og det ekstremt barske klima, med kulde, snestorme og lange mørkeperioder.

Også som uddannelsessted er Air Greenland en sværvægter i det grønlandske samfund. Siden 1970 har selskabet uddannet 50 flymekanikere og over 100 trafikassistenter, men vi tilbyder også uddannelse som terminalarbejder, pilot og fragtassistent. På kontorområdet tilbyder vi også uddannelser. I denne reportage fra 2004 skal vi se med over skulderen på flere af de ansatte og Air Greenlands samarbejdspartnere. Skru op for dine højttalere og klik på startknappen i billedet herunder (kræver hurtig internetforbindelse).